Er brugen af virtuel erhvervspraktik en farbar vej for elever med særlige behov?
I mit arbejde med elever der har adfærdsforstyrrelser som ADHD eller Aspergers syndrom på STU forløbet ”IKT og Medier” i Horsens kommune, er det et lovmæssigt krav, at der skal etableres erhvervspraktik for eleverne i op til 10 uger om året.
Det er svært at skaffe relevante praktikpladser til denne elevgruppe og mange praktikker er blevet afprøvet og mislykkedes, da elevernes forskellige adfærdsforstyrrelser og praktikstedernes krav om fleksibilitet og punktlighed i arbejdet ikke altid harmonerer sammen. Det fører til afbrudte praktikforløb, bristede drømme, og nye nederlag for eleven. Efter et afbrudt praktikforløb bliver virksomhederne ofte skeptiske med at tilbyde nye praktikpladser til elever med ADHD eller elever med aspergerens rigiditet.
Det viser sig imidlertid, at elever med diagnoser som ADHD og Aspergers syndrom ofte har gode og brugbare erfaringer med computerteknologi og erfaringer i at kunne begå sig i virtuelle ”game-miljøer” som fx ”World of Warcraft” – og faktisk klarer sig ganske godt .
Et virtuelt game-miljø kræver og udvikler forskellige kvalifikationer, der normalt ikke indgår som en del af elevgruppens spidskompetence. Fx udholdenhed, at kunne lytte og forstå længere instruktioner eller at løse specifikke opgaver i samarbejde med andre spillere!
Pointen er, at teknologien fastholder elevens arousal og koncentration, samt at frustrationer og højlydte verbale eder og forbandelser af andre spillere i miljøet bliver foran skærmen, da eleven udmærket er klar over, at de ellers vil blive udelukket fra klanen og dermed spillet. Teknologien tilbyder således en uundværlig ventil og filter for eleven og det virtuelle miljø oplever derfor den medierede elevs ”bedre jeg”.
Det interessante er så at undersøge om teknologien på baggrund af disse erfaringer vil være den faktor, der gør, at en elev med adfærdsforstyrrelser kan have et positivt praktikforløb i en virksomhed, og vil et medieret praktikforløb kunne nedtone eller eliminere diagnosernes invaliderende virkning og virke inkluderende for den enkelte elev på en virtuel arbejdsplads?
Vores erfaringer på ikt-uddannelsen er, at elevernes it-kompetencer faktisk er meget efterspurgte og finder anvendelse hos private firmaer, der spænder fra grafiske virksomheder over it-konsulenthuse til webshops – i øvrigt med stor geografisk spredning.
Praktikkerne foregår virtuelt med konferencer på Skype, hvor arbejdsopgaverne bliver præsenteret af en tilknyttet mentor i virksomhederne, der samtidig står for den interne oplæring. Feedback og spørgsmål fra praktikanten sker både synkront og asynkront efter individuel aftale med den enkelte mentor.
Vi har valgt at have de fysiske rammer for praktikpladserne på skolen, med mulighed for hjælpe eleven i forhold til praktikken og sideløbende at kunne arbejde med psykoedukation og anden personlig vejledning. Men i realiteten kunne praktikken vel lige så godt foregå hjemmefra og i andre faglige retninger?
Postscriptum
Efter indførelsen af online praktik har vi oplevet en positiv tilbagemelding fra virksomheder, der efter et endt praktikforløb ønsker at få eleven i en ny og fysisk praktik. Virksomhederne kender nu praktikantens faglige og personlige kompetencer gennem den virtuelle tilstedeværelse og mange konferencer med vejleder og praktikant. De er blevet klædt på til at tackle de problemstillinger diagnosen kan medføre for både eleverne og virksomheden. Vores elever oplever en voksende selvværdsfølelse af at blive efterspurgt og kunne byde ind med reel arbejdskraft til virksomheden, hvilket er et utroligt vigtigt udgangspunkt i en senere fysisk praktik eller flexjob for eleven med de særlige behov.
Det er svært at skaffe relevante praktikpladser til denne elevgruppe og mange praktikker er blevet afprøvet og mislykkedes, da elevernes forskellige adfærdsforstyrrelser og praktikstedernes krav om fleksibilitet og punktlighed i arbejdet ikke altid harmonerer sammen. Det fører til afbrudte praktikforløb, bristede drømme, og nye nederlag for eleven. Efter et afbrudt praktikforløb bliver virksomhederne ofte skeptiske med at tilbyde nye praktikpladser til elever med ADHD eller elever med aspergerens rigiditet.
Det viser sig imidlertid, at elever med diagnoser som ADHD og Aspergers syndrom ofte har gode og brugbare erfaringer med computerteknologi og erfaringer i at kunne begå sig i virtuelle ”game-miljøer” som fx ”World of Warcraft” – og faktisk klarer sig ganske godt .
Et virtuelt game-miljø kræver og udvikler forskellige kvalifikationer, der normalt ikke indgår som en del af elevgruppens spidskompetence. Fx udholdenhed, at kunne lytte og forstå længere instruktioner eller at løse specifikke opgaver i samarbejde med andre spillere!
Pointen er, at teknologien fastholder elevens arousal og koncentration, samt at frustrationer og højlydte verbale eder og forbandelser af andre spillere i miljøet bliver foran skærmen, da eleven udmærket er klar over, at de ellers vil blive udelukket fra klanen og dermed spillet. Teknologien tilbyder således en uundværlig ventil og filter for eleven og det virtuelle miljø oplever derfor den medierede elevs ”bedre jeg”.
Det interessante er så at undersøge om teknologien på baggrund af disse erfaringer vil være den faktor, der gør, at en elev med adfærdsforstyrrelser kan have et positivt praktikforløb i en virksomhed, og vil et medieret praktikforløb kunne nedtone eller eliminere diagnosernes invaliderende virkning og virke inkluderende for den enkelte elev på en virtuel arbejdsplads?
Vores erfaringer på ikt-uddannelsen er, at elevernes it-kompetencer faktisk er meget efterspurgte og finder anvendelse hos private firmaer, der spænder fra grafiske virksomheder over it-konsulenthuse til webshops – i øvrigt med stor geografisk spredning.
Praktikkerne foregår virtuelt med konferencer på Skype, hvor arbejdsopgaverne bliver præsenteret af en tilknyttet mentor i virksomhederne, der samtidig står for den interne oplæring. Feedback og spørgsmål fra praktikanten sker både synkront og asynkront efter individuel aftale med den enkelte mentor.
Vi har valgt at have de fysiske rammer for praktikpladserne på skolen, med mulighed for hjælpe eleven i forhold til praktikken og sideløbende at kunne arbejde med psykoedukation og anden personlig vejledning. Men i realiteten kunne praktikken vel lige så godt foregå hjemmefra og i andre faglige retninger?
Postscriptum
Efter indførelsen af online praktik har vi oplevet en positiv tilbagemelding fra virksomheder, der efter et endt praktikforløb ønsker at få eleven i en ny og fysisk praktik. Virksomhederne kender nu praktikantens faglige og personlige kompetencer gennem den virtuelle tilstedeværelse og mange konferencer med vejleder og praktikant. De er blevet klædt på til at tackle de problemstillinger diagnosen kan medføre for både eleverne og virksomheden. Vores elever oplever en voksende selvværdsfølelse af at blive efterspurgt og kunne byde ind med reel arbejdskraft til virksomheden, hvilket er et utroligt vigtigt udgangspunkt i en senere fysisk praktik eller flexjob for eleven med de særlige behov.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar