Danmarks evalueringsinstitut (EVA) konkluderer i deres seneste rapport om e-læring og blended learning, at fleksibel it-baseret undervisning kan hjælpe svage elever i undervisningen. Der henvises bl.a. til konkrete forløb på VUC, hvor en kursist med social angst gennemførte og bestod et 10. klasses skoleforløb uden fysisk deltagelse.
Foruden eksemplet med social angst er det også min erfaring er at børn og voksne med ADHD bliver stimuleret, fokuseret og kan arbejde mere målrettet når de anvender labtops eller manipulerer med grænsefladerne i touch-teknologierne.
Rapporten fra EVA citerer Lars Mikaelsens ph.d. om at e-læring er betegnelsen for elektronisk læring der ”er blevet sit eget begreb – selvom det reelt ikke giver mening, da læring ikke er noget der indpodes elektronisk eller overføres via digital chip – hvilket elektronisk læring ellers kunne give associationer til”
De fleste 1. generations skoleprogrammer synes også at være udviklet i forhold til princippet om at læring sker, hvis vi bare bare at sætter strøm til fx matematik- og danskbogens træningsopgaver. Jeg kan undre mig over at mange af forlagenes nyudviklede og smarte apps fortsat hylder dette princip.
Om blended learning citeres det, at det ”kan bringes til at betyde snart sagt hvad som helst”, og at det som begreb er ”mere velegnet som en hverdagsmetafor for den måde, hvorpå man kan tilrettelægge og udbyde fleksibel uddannelse”.
I undersøgelsen, der ikke inddrog folkeskolen, betegnes e-læring som en særlig it-baseret tilrettelæggelsesform, der træder i stedet for undervisning med fysisk tilstedeværelse, og i de tilfælde hvor e-læringen kun delvist erstatter tilstedeværelsesundervisningen, er der tale om blended learning.
Blended learning bliver derfor en betegnelse for et meget bredt udvalg af tilrettelæggelsesformer, lige fra traditionel undervisning med et mindre islæt af e-læring til undervisning der stort set udelukkende består af e-læring, men hvor deltagerne i et meget begrænset omfang også mødes fysisk.
Vi er en del undervisere, der mener at læring opstår i en social sammenhæng og i et samspil med andre mennesker, hvorfor begrebet CSCL (computer supported collaborative learning) bliver centralt, når vi taler om blended learning. Vist er der læring i at spille Angry Birds og de personlige skill’s kan blive ret høje, men for mig som underviser, er det vigtig, at it-didaktikken som udgangspunkt indtænker det kollaborative aspekt når vi ønsker, at der skal ske en relevant og overførbar faglig og social læring medieret gennem teknologien – og ikke bare gentænke web 2.0 teknologierne som et underholdende eller et rigidt træningsinstrument.
Vi kan nok ikke lade alle vores elever med ADHD blive hjemme fra skole og deltage i undervisningen hjemmefra gennem et e-læringsforløb. (selvom flere hårdt prøvede lærere med flere ADHD - elever i klassen sikkert ville medgive, at det til tider kunne være en god ide)
Udstyres personaen Peter med en iPad eller anden tablet/labtop kan han, når det skønnes påkrævet af klassens lærer, henvises til fx specialcentret eller andre mere rolige omgivelser som Peter eventuelt selv har valgt. I disse omgivelser kan Peter så, med eller uden støtte, følge undervisningen i klassen online, eftersom undervisningen bliver medieret på video via Skype (eller lignende). I Peters til tider urolige perioder kan undervisningen ligefrem optages og være tilgængelig som online resurse for senere asynkront gennemsyn. Teknologien rummer muligheden.
Peter kan ofte have behov for at indsnævre stamklassens utallige stimuli til en overskuelig interaktiv skærm. Den hyperaktive side af Peter kan således i perioder skærmes af, så han ikke forstyrrer klassens faglige fordybelse, samtidig med at teknologien medvirker til at fastholde Peters fokus trods diagnosens ofte massive opmærksomhedsforstyrrelser.
Min pointe er, at Peter gennem blended learning indenfor skolens fysiske rammer har mulighed for at følge undervisningen i klassen og samarbejde med klassekammeraterne i fx et struktureret CL forløb medieret gennem sin iPad.
Teknologien åbner for mange didaktiske mulighed for den synkrone online kommunikation gennem video og/eller lyd fx via klassens interaktive board eller CL-gruppens fælles iPad.
Når klokken ringer ud til frikvarter har Peter således været til stede virtuelt, og deltaget i samme undervisningsforløb og med de samme forundringer som sine kammerater.
Speciallærerne vil derimod kunne koncentrere sig om netop det, der til tider gør det rigtig svært at være Peter, og trygt overlade den faglige undervisning til klassens lærere gennem et effektivt, spontant og lejlighedsvist CSCL forløb i specialundervisningen.
Rapporten fra EVA citerer Lars Mikaelsens ph.d. om at e-læring er betegnelsen for elektronisk læring der ”er blevet sit eget begreb – selvom det reelt ikke giver mening, da læring ikke er noget der indpodes elektronisk eller overføres via digital chip – hvilket elektronisk læring ellers kunne give associationer til”
De fleste 1. generations skoleprogrammer synes også at være udviklet i forhold til princippet om at læring sker, hvis vi bare bare at sætter strøm til fx matematik- og danskbogens træningsopgaver. Jeg kan undre mig over at mange af forlagenes nyudviklede og smarte apps fortsat hylder dette princip.
Om blended learning citeres det, at det ”kan bringes til at betyde snart sagt hvad som helst”, og at det som begreb er ”mere velegnet som en hverdagsmetafor for den måde, hvorpå man kan tilrettelægge og udbyde fleksibel uddannelse”.
I undersøgelsen, der ikke inddrog folkeskolen, betegnes e-læring som en særlig it-baseret tilrettelæggelsesform, der træder i stedet for undervisning med fysisk tilstedeværelse, og i de tilfælde hvor e-læringen kun delvist erstatter tilstedeværelsesundervisningen, er der tale om blended learning.
Blended learning bliver derfor en betegnelse for et meget bredt udvalg af tilrettelæggelsesformer, lige fra traditionel undervisning med et mindre islæt af e-læring til undervisning der stort set udelukkende består af e-læring, men hvor deltagerne i et meget begrænset omfang også mødes fysisk.
Vi er en del undervisere, der mener at læring opstår i en social sammenhæng og i et samspil med andre mennesker, hvorfor begrebet CSCL (computer supported collaborative learning) bliver centralt, når vi taler om blended learning. Vist er der læring i at spille Angry Birds og de personlige skill’s kan blive ret høje, men for mig som underviser, er det vigtig, at it-didaktikken som udgangspunkt indtænker det kollaborative aspekt når vi ønsker, at der skal ske en relevant og overførbar faglig og social læring medieret gennem teknologien – og ikke bare gentænke web 2.0 teknologierne som et underholdende eller et rigidt træningsinstrument.
Vi kan nok ikke lade alle vores elever med ADHD blive hjemme fra skole og deltage i undervisningen hjemmefra gennem et e-læringsforløb. (selvom flere hårdt prøvede lærere med flere ADHD - elever i klassen sikkert ville medgive, at det til tider kunne være en god ide)
Udstyres personaen Peter med en iPad eller anden tablet/labtop kan han, når det skønnes påkrævet af klassens lærer, henvises til fx specialcentret eller andre mere rolige omgivelser som Peter eventuelt selv har valgt. I disse omgivelser kan Peter så, med eller uden støtte, følge undervisningen i klassen online, eftersom undervisningen bliver medieret på video via Skype (eller lignende). I Peters til tider urolige perioder kan undervisningen ligefrem optages og være tilgængelig som online resurse for senere asynkront gennemsyn. Teknologien rummer muligheden.
Peter kan ofte have behov for at indsnævre stamklassens utallige stimuli til en overskuelig interaktiv skærm. Den hyperaktive side af Peter kan således i perioder skærmes af, så han ikke forstyrrer klassens faglige fordybelse, samtidig med at teknologien medvirker til at fastholde Peters fokus trods diagnosens ofte massive opmærksomhedsforstyrrelser.
Min pointe er, at Peter gennem blended learning indenfor skolens fysiske rammer har mulighed for at følge undervisningen i klassen og samarbejde med klassekammeraterne i fx et struktureret CL forløb medieret gennem sin iPad.
Teknologien åbner for mange didaktiske mulighed for den synkrone online kommunikation gennem video og/eller lyd fx via klassens interaktive board eller CL-gruppens fælles iPad.
Når klokken ringer ud til frikvarter har Peter således været til stede virtuelt, og deltaget i samme undervisningsforløb og med de samme forundringer som sine kammerater.
Speciallærerne vil derimod kunne koncentrere sig om netop det, der til tider gør det rigtig svært at være Peter, og trygt overlade den faglige undervisning til klassens lærere gennem et effektivt, spontant og lejlighedsvist CSCL forløb i specialundervisningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar